For samarbejdet med Steen Burton Advokatfirma gælder følgende vilkår:

  • Steen Burton Advokatfirma er medlem af Advokatsamfundet og følger Advokatsamfundets regler for rådgivning. Læs mere på www.advokatsamfundet.dk
  • Vi behandler alle modtagne oplysninger fortroligt. Fortrolighedspligten dækker alle advokatfirmaets medarbejdere.
  • Medmindre der er indgået anden aftale, tager vores fakturering af vores assistance udgangspunkt i det registrerede tidsforbrug, idet vi dog under hensyn til omfang, karakter, værdi for klient, ansvar og opnået resultat kan afvige herfra. Timeprisen varierer afhængig af hvilken medarbejder, der yder rådgivningen. Gældende timepriser oplyses på forespørgsel ved opgavens start. Der udarbejdes overslag over rådgivningens samlede pris efter Advokatsamfundets regler.
  • Vi fakturerer som udgangspunkt månedsvist bagud. Salæret tillægges moms efter gældende regler. Udlæg forudbetales.
  • Betalingsbetingelserne er 8 dage netto. Ved forsinket betaling beregnes renter i henhold til rentelovens regler.
  • Ved en opgaves afslutning tilbageleveres originale dokumenter, mens sagsmaterialet normalt opbevares i 5 år fra afslutningen.
  • Vores rådgivning sker i henhold til dansk ret, og vi er erstatningsansvarlige i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
  • Vi er ansvarsforsikret i et anerkendt forsikringsselskab, med en dækning som overstiger Det Danske Advokatsamfunds krav. Vort ansvar er i ethvert tilfælde af såvel simpel som grov uagtsomhed begrænset til maksimalt kr. 5.000.000 pr. opgave.
  • Vi påtager os ikke ansvar for indirekte tab, driftstab, mistet fortjeneste, goodwill m.m.
  • Ønsker du at klage over vores arbejde kan dette ske til Advokatnævnet. Læs mere herom på www.advokatnaevnet.dk. Eventuelle tvister vedrørende vores rådgivning afgøres i øvrigt af de danske domstole med anvendelse af dansk ret.